Vi vil alle gerne have en smuk hud, men vi ledes ofte på afveje.

Oil cleansing (da: olierens) er helt nyt for mig. Jeg har brugt metoden af i snart 2 måneder nu, og jeg kan med sikkerhed sige, at jeg aldrig holder op igen. Jeg har kombineret hud. Det vil sige, at jeg har fedtet hud i panden, mens mine kinder og hage som regel er tørre. Jeg kæmper også til tider med hormonel akne. Derfor har jeg længe ledt efter en metode, hvor jeg kan rense min hud i dybden uden at irritere eller udtørre den.

Picture 010

Når det er koldt, som det er nu, er det vigtigt at give din hud en hjælpende hånd. Det gør du ikke ved at fjerne den naturlige olie, som din hud producerer. Derfor er sæbeholdige renseprodukter ikke en god idé. Det er heller ikke en god idé at rense uren eller fedtet hud med skrubbecremer eller skrappe udtørrende produkter.

3413361556_6f731aaa87_b

Nu tænker du måske: “Jamen olie til fedtet hud? Det gør da bare huden endnu mere fedtet og uren”. Nej, det er ikke tilfældet. Hver gang vi “renser” huden for dens naturlige olier, overkompenserer den for manglen på fugt ved at producere endnu mere olie. Det gør huden fedtet og uren. Vær ikke bange for at rense din hud med olie. Olie, alene, giver dig ikke urenheder. Uren hud er et resultat af diverse andre faktorer som hormoner, bakterier, døde hudceller og ophobningen heraf.

Ved oil cleansing masseres olien ind i huden. Derefter vil olien opløse den olie, som er hærdet med urenheder, og som har hobet sig op i porerne. Olien renses af med en varm og ren vaskeklud. Dampen åbner dine porer, så skidtet let kan fjernes. Har du brug for det, så dup din hud med lidt af den samme olie. Det holder den fugtet og ikke fedtet.

Jeg har fundet mit absolutte yndlingsmærke, når det gælder oil cleansing og hudpleje i det hele taget. Canadiske Living Libations, som kun indeholder økologiske og vilde ingredienser fra naturens eget skatkammer. Mærket dækker over en serie af serummer eliksirer, cremer og olier. Indtil videre har jeg kun set det solgt online i Danmark hos rawandmore.dk og cphbliss.dk. Det kan dog også købes hos dutchhealthstore.com, som sender til Danmark. Det eneste negative, jeg kan sige om Living Libations, er prislejet. Produkterne ligger i den dyrere ende, men jeg har endnu ikke prøvet et mærke, som har gjort mig så begejstret.

logo123

Jeg bruger i øjeblikket disse olier, som egner sig rigtig godt til uren og tør hud. Den ene er havtornolie og den anden rosen- og grapeolie. Begge er fantastiske og dufter så lækkert.

31i6jxZv2rL

living-libations-best-skin-ever-rose_0

 

Hvis vi forstår, hvordan vores krop arbejder, kan vi også lære at forstå, hvad det kræver at opnå de resultater, vi gerne vil have. En flot hud er ikke uopnåeligt.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *